doodles & paint

19.09.17

September 19, 2017
Playing.. .
BTS – DNA
(Love yourself 承 ‘Her’)

Det tog sin tid før jeg kom tilbage, og jeg ville ønske at jeg havde en god grund til det. Men lad os omtale det som min periode af dovenhed for nu.

Under min lille “periode” har jeg fået udfoldet mig kreativt en hel del og jeg kan ikke vente med at vise det til jer! Jeg har især fundet en hvis kærlighed for vandfarve.
Det virker som en meget anderledes måde at farve/spice ens tegninger op på, så længe man gør det rigtigt.

Jeg er stadig i gang med at lære, så jeg fandt en youtuber der hedder Kasey Golden der arbejder næsten konstant med vandfarve på en måde,
som jeg meget gerne selv ville kunne udnytte den form for materiale på.

En bestemt video som jeg har udnævnt som min personlige bibel er hendes video ‘7 WATERCOLOR TIPS (For Beginners!)

hun kommer forbi en masse pointer som er fantastiske og (for det meste) nemme og følge, samtidig med at hun har en af de bedste art styles jeg har set!

Elsker virkelig hele hendes kanal og kan ikke andet end at anbefale den til alle der har interesse for kreativitet 🙂 Hun har også lavet en serie af videoer ud fra bogen ‘500 Drawing Prompts’.
Bogen har udgangspunkt i at starte ideer hos læseren, så man kan få startet sine kreative floder indenbors og få kreeret muligheder for ‘improvement & enhancement‘.
Hun er, på dette tidspunkt, nået til prompt 36 og hun fortsætter bare! Serien kan findes her.

Nu blev mit blogindlæg lidt til et portræt af Kasey, men har fulgt hende det sidste lange stykke tid, så havde bare sådan en lyst for at unveil min lille hemmelighed på youtube.
Da jeg fandt hende var hun nået op forbi 50.000 abonnenter,
hvoraf hun nu er godt på vej mod de 90.000.

 

Hvis fokusset skal bringes tilbage til min blog, så overvejer jeg at lave et indlæg med mine anbefalinger!
Må det være sange, serier, bøger eller måske endda kunstmaterialer, det får alt sammen en rolle i indlægget.

Håber at det ville være noget værd at læse!

Aech-meraki signed out.. .

mind burps

24.08.17

August 24, 2017
Playing.. .
Ending Scene, IU
(Palette)

Kender du det, når du for enden af dagen bare kan mærke den sidste af din mentale energi, sive ud af din krop? Ikke bare at være træt, men direkte udmattet.

Det kan være efter en hård skoledag, med lærere der hele tiden var oppe i dit ansigt. Lektierne hober sig op, gørende dem næsten umulige.
Alle larmede bare ekstra meget og du fik en hovedpine bare af at være i nærheden af dem.

For mig, er det lidt anderledes.
Ja, jeg kan godt blive stresset og træt af ting som skole og arbejde, men mit stikker dybere ned.
Jeg går på efterskole, skal jeg gøre indtil midt 2018 og det skal selvfølgelig nok blive sjovt, men at være omkring et-hundrede-seks-og-fyrre andre unge konstant giver intet rum for en pause.
En pause som er vigtig for min mentalitet, da den ikke holder til meget.
Man kan se det som en vaskeklud, udslidt efter år af misbrug og hårdfør udnyttelse, indtil store huller dekorerer dens helhed.
Som ejer, tog det mig alt for mange år, før jeg opdagede hvad jeg lavede og da måtte jeg leve med konsekvenserne, som fører mig til den her realitet.

En realitet, hvor bare de mindste ting kan smide mig over bord uden redningsvest og derefter føre mig til at drukne i tanker, jeg helst vil undgå, hvis jeg ikke handler hurtigt.

For nogen er det, at være på, noget ekstatisk. Det løber igennem deres årer og det er som om deres verden lyser op pga. muligheden for at vise sit bedste frem.

“Det kan godt være at jeg er svag udenpå, men indeni brænder en ild som nægter at dø ud.”

For mig, er det et mareridt. Det at gå frem fra mængden, gøre sit bedste for at være omkring. Bare tanken giver mig en hovedpine.
For det er ligesom fem konstante venner, der skriger ind i ens øre. Man kan ikke bare slukke for dem, fordi de vil altid finde en vej tilbage igen, næste gang med en ven mere.
Og det er bare som en ny måde at pine sig selv på.

‘men det er noget jeg vil ændre på’
Det er hvad jeg skrev i noterne til det her oplæg. Og det sidder jeg fast i.
Jeg vil ikke blive den slags mental sygelige som dømmer sig selv til en premature død, bare fordi ting bliver svære at ha’ at gøre med, ved at låse mig i mit værelse imens jeg stiller tæller mine dage ned.
Det kan godt være at jeg er svag udenpå, men indeni brænder en ild som nægter at dø ud.
“Du er stærk, Pernille.” var også det min psykolog sagde, til vores første og måske sidste møde.
Jeg lader ikke min angst styre mig, men lærer i stedet at leve med den, som en barndomsven, man egentligt ikke kan li’, men efter at ha’ kendt hinanden i så lang tid, er det bare så svært at give slip.

Jeg gør mit bedste, selv i mit værste.
And I encourage you to do the same.

Aech-meraki signed out.. .

mind burps

22.08.17

August 22, 2017
Playing.. .
Tomorrow Comes Today, Gorillaz
(The Singles Collection 2001-2011)

 

Jeg er dårlig til begyndelser.
Har jeg været lige siden jeg var lille.
Det at skulle starte noget, kreere noget ud af luften og ens egne ideer.
Det er nu ikke fordi at jeg manglede ideerne, de flyver rundt i hovedet på mig konstant, men nærmere at fortælle om dem.

De er som billeder der svæver rundt. Man kan ikke rigtig få sit greb omkring dem, som om de er usynlige. Derfor kan man heller ikke fortælle om dem, for man kan ikke se dem. Man bliver nødt til at føle sig frem, se om man kan visualisere ideerne med sanserne som det færdige produkt.
Det er forfærdeligt.

Men skal vi ikke prøve at sætte sanserne på prøve?

 

Grunden til at jeg valgte aech-meraki er baseret på to ting.
En sci-fi dystopia fiktion omkring popkultur i 80’erne og 90’erne.
Og en baghistorie fra chatgrupper og could-been’s.

Jeg elskede Ready Player One, det sekund jeg begyndte på den. Det univers, den lukkede op for, var så anderledes fra vores egen, dog ikke rigtig.
Dens dystopiske setting og fremtidige mindset, blandet med referencer fra tilbage langt før min fødsel. Blandingen var så forfriskende.
Aech var en karakter fra bogen, som gav så meget mening og gjorde så stor en del for bogen, uden at have rollen som hovedperson.
Men må hellere holde dem hemmelig, for ikke at røbe nogen hemmeligheder, for dem der vælger at checke bogen ud 😉

Meraki
[may-rah-kee]
’(v) to do something with soul, creativity or love; when you leave a piece of yourself in your work.’

Nogen gange, når kedsomheden slår hårdest ind, er min yndlingsaktivitet at kigge efter ord som man, ihvertfald mange af gangene, ikke vidste eksisterede. Meraki er en af dem.

Ordet betyder meget for mig, da jeg altid prøver at holde dens betydning som en del af mit livsmotto.
Always leave a piece of yourself in what you do.
Er meget kreativt anlagt; jeg både skriver, tegner og hvad end ellers der kan kombineres med kreativitet. Derfor giver det mening for mig at holde op med den sætning.
Inspirationen kommer tit til mig, idet jeg går udenfor min dør.
Om det er en frodfyldt skov; fyldt med forskellige planter og liv; eller en industriel storby; med nye såvel som gamle bygninger, hver med deres egen historie.

Så næste gang du rammer en væg, prøv at gå udenfor og kig dig om. Man kan finde ideer i alt.

 

Aech-meraki signed out.. .